Tid | 27.-28. juli 2024 |
Sted | Hestebedgaard: Stuehus / Staklade / haven |
Entré | Fri entré |
Den grundlæggende værdi for Hestebedgaard er at vise dagligdagen for landboerene på Orø. Udtrykket ‘I gamle dage …’ er en del af vores sprog i mange sammenhænge. ‘Gamle dage’ er et meget vidt begreb og omfatter oftest om fortællinger, hvor alt var bedre – de hårde og barske tider går lidt i glemmebogen.
Med familiearrangementet ‘Gamle Dage paa Hestebedgaard’ vælger vi at feste sammen og glæde os over de gode oplevelser, som almuen til forskellige tider har nydt. Vores ‘Gamle Dage paa Hestebedgaard’ omfatter aktiviteter, boder, festligheder … bl.a.
- Markedsplads (loppemarked, strikkebod, sandsigerske, vævning/kartning, plantefarvning, stensliber, osterøgning, honningbod, plant-/frøbod mv)
- Aktiviteter (‘det muntre køkken’, rundvisning i mindestuerne og skovhaven, mv)
- Frokostburgere, kaffe/kage, åben bar, mv
Der er fri entré til mindestuerne og haven. Der skal betales lidt småpenge for deltagelse i enkelte aktiviteter.
Vi opfordrer gæster til at ankomme til fods eller på cykel i det omfang, det er muligt. Vores parkeringsmuligheder er begrænsede.